23948sdkhjf

Chefen stiller ulovlige spørgsmål ved hver tiende jobsamtale

Kvindelige jobansøgere skal være klar til at fortælle om deres planer om at stifte familie - eller på at svare uden om, lyder rådet efter ny undersøgelse.
Hver tiende af de nyuddannede, kvindelige ingeniører og cand.scient.er bliver spurgt om deres planer om at stifte familie, når de går til jobsamtale

Selv om ligebehandlingsloven slår fast, at planer om familieforøgelse og graviditet ikke må spille en rolle for, om ansøgeren får jobbet eller ej, føler flere arbejdsgivere sig alligevel fristet til at spørge ind til ansøgernes fremtidsplaner om at få børn.

Det viser en ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA, der har spurgt 1.594 nyuddannede indenfor fagområdet, der har afsluttet deres studie i 2015 eller senere.

Blandt de nyuddannede er det 10 procent af kvinderne og 7 procent af mændene, der løber ind i de spørgsmål.

Men graviditet og planer om familieforøgelse må ikke spille den mindste rolle for, om kandidaten får jobbet eller ej.

I forbindelse med ansættelse, må chefen derfor - med få undtagelser - ikke lægge vægt på en række oplysninger, der kan virke diskriminerende. Derfor bør der hverken spørges om helbredsoplysninger, arvelige sygdomme i familien, tidligere sygefravær, Graviditet og adoption, race, religion, politisk standpunkt eller seksuel orientering, da et svar på det kan tolkes som om det har været afgørende for at den pågældende fik jobbet.

Men skulle spørgsmålet alligevel dukke op, bør jobansøgeren snakke udenom, mener Juliane Marie Neiiendam, der er formand for Ansattes Råd i IDA.

Vær klar til at tale uden om
- De nyuddannede har jo typisk alderen til at en familieforøgelse kan være på vej, og derfor kan spørgsmålet også virke en anelse overflødigt. Specielt når ansøgere ikke behøver at føle sig forpligtet til at svare sandfærdigt på den slags spørgsmål. Det bedste råd er derfor at svare, at det ikke er aktuelt i øjeblikket og dreje samtalen tilbage på sporet, så omdrejningspunktet bliver arbejdsopgaver, udvikling, ambitioner og kompetencer, siger hun.

Men antallet af gange loven overtrædes er så stort, at hun anbefaler de jobsøgende at være forberedt på den slags spørgsmål.

- Arbejdsgiveren bør ikke spørge om disse ting, men man kan hurtigt blive fanget på det forkerte ben: Så derfor er det en god idé at være indstillet på, at spørgsmålet kan falde, så man har et svar klar, der kan bruges i situationen, siger hun.

Kun små fremskridt
Med ingeniørernes undersøgelse tyder på at lederne stort set ikke har ændret adfærd de seneste år.

Forrige år spurgte Djøf 1.500 af deres medlemmer om deres oplevelser fra jobsamtalen. Her svarer 11,5 procent, at de direkte eller indirekte havde fået et af de "forbudte" spørgsmål.

Og to år tidligere, i 2014, gennemførte HK en undersøgelse blandt 4.000 medlemmer. Her svarede næsten 14 procent af medlemmer at de blev spurgt om eventuelle barselsplaner ved jobsamtalerne.

Djøf rådede efterfølgende de jobsøgende til ganske enkelt at lyve, hvis der blev spurgt til en at de pågældende oplysninger.

Læs mere om: job
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08